Nu har vi gennem længere tid hørt om Vejen EH’s truende konkurs. Det er selvfølgelig sørgeligt når en klub kommer så langt ud at der er tale om betalingsstandsning og konkurs. Bør man ikke begynde at kigge på økonomi i stedet for sportslig succes? Tidligere i år var Viborg ude med at de manglede penge. Samme dag kunne de annonce at man havde skrevet kontrakt med den danske landsholdsmålmand Rikke Poulsen. Hvis man skal ud at bede sponsorer om ekstra penge, bør man så ikke også skære truppen lidt ned og så måske vælge at bruge en af klubbens egne talenter i stedet? Det vil jeg mene at man burde gøre.
Tidligere var det Midtjylland der var i nogenlunde samme situation, ja og FIF, og for den sags skyld GOG.
Før sæsonen gik i gang gik Ålborg DH konkurs. Der må være noget alvorligt galt i hele branchen.
Hvad kan DHF gøre
Hvad kan man gøre fra DHF’s side. Man må jo gå ind og kræve at der er styr på økonomien i de enkelte klubber. Måske med at egenkapitalen skal udgøre en bestemt del af de samlede lønninger Og at der skal være sponsorindtægter på 100% af lønningerne. Indtægter fra entre, tv mv. skal så dække den administration der er nødvendig for at have et hold der ligger så godt. På den måde bør der være råd til at der engang imellem er et underskud. Det ved vi alle at det nemt kan lade sig gøre.