Bliv en bedre maskinoperatør

Bliv en bedre maskinoperatør

Lean er blevet normalt i langt de fleste virksomheder i dag. Der bliver arbejdet dagligt med at gøre produktionen mere effektiv. Man får beskrevet ting og gjort processor ensartede, skærer det overflødige væk. Men kommer man i må med lean? Eller kan der opnås endnu bedre resultater?

Det er 2 meget væsentlige spørgsmål. Jeg er helt sikker på, at man med lean kommer rigtig langt. Men vil 2 personer kunne producere den samme mængde på den samme maskine? Det tror jeg ikke de vil kunne i det lange løb. Og derved er det vigtigt, at man som operatør får det meste ud af maskinen. Og derved opnå en bedre effektivitet.

Hvis man som operatør ikke har en rigtig god ide om hvordan maskinen skal sættes op til at køre optimalt, så hjælper lean ikke ret meget. Jo man kan komme med procedurer om hvordan man gør det og det. Men når man skal få en maskine til at køre optimalt, kommer man tit ud for at selv om man har gjort som beskrevet, så kører den ikke optimalt. Men hvorfor gør den så ikke det?

Mange ledere, lean koordinatorer og lean konsulenter har meget svært ved at se, hvorfor den ikke altid gør det. Det kan også være meget svært, især hvis man ikke selv har været i de situationer.  Nogle få ting der kan være årsagen til at det beskrevne ikke altid virker er temperatur, slid og råvares beskaffenhed. Den ene dag kan der taktes med 75 enheder pr. minut, dagen efter kan der kun taktes med 70 enheder pr. minut. Har man som operatør ikke den nødvendige viden om alle de små ting, så får man den aldrig til at takte med de 75 den dag.

Hvad kan man som operatør så gøre. Det er bestemt ikke altid lige nemt. Men det vigtigste er at have en interesse for det man laver. For har man ikke den, så kan en masse tekst og læring omkring maskinen være ligegyldig. Jeg ved godt at det er en lidt hård udmelding. Men der er mange der er ligeglade med deres arbejde. Det er bare en måde at få penge på.

Men når man har interessen, er det vigtigste er at holde øje med hvad maskinen gør. Det gør man ved både at se, høre og føle hvad den gør. Og samtidig vide hvordan den skal gøre. Herunder vide hvor maskinen fysisk og elektronisk er opstillet samt vide hvad en ændring i disse betyder. Det er vel det man kan kalde erfaring. Dette gør at man har en god indsigt i hvordan problemet kan løses.

Når man laver en justering af en maskine for at få den til at køre bedre, så er det første lige at tænke på om der hvor man ændrer er før eller efter maskinen fejler, for er det efter stedet hvor fejlen opstår så er det nok ikke der man skal justere. En af de vanskelige fejl at justere for er hvor fejlen først observeres på punkt F men der hvor fejlen sker er ved punkt B. Og her er det især erfaring der spiller ind hvor man skal justere.

Når man har fundet stedet der skal justeres, er det vigtigt at notere sig hvad man ændrer fra og til. Om man blot husker det, tager et billede eller noterer det. De første gang man gør sådanne ting, vil jeg klart anbefale at tage et billede eller skrive det ned. Så vil man altid kunne gå tilbage til den oprindelige indstilling. Det er også vigtigt ikke at lave for store ændringer, andet end man er meget sikker på at det er det der skal til. For med en stor ændring kan fejlen stadigvæk være der. En lille ændring kan også nemt gøres større. Og med en lille ændring bør man også vide hvor meget man kan ændre for at afgøre om det er en lille eller stor ændring man er i gang med at foretage.

Når man har foretaget justeringen, er det nødvendigt at observere hvad den ændring gør. Så kan det hurtigt afgøres om den justering er rigtig eller måske skal justeres igen, måske til det oprindelige. Og man skal huske at oftest når en justering ikke virker, så er det en justering den forkerte vej man har fået lavet.

Når man så har lavet ændringer, så er det vigtigt at huske hvad de ændringer har gjort. Det gør, at man opbygger den erfaring der er nødvendig. Og man opnår ikke erfaring ved blot at glemme tingene, for der kan godt gå uger imellem. For nogle kan det være godt at have en lille notesbog at skrive noget ned i. Ofte er det sådan at blot man skriver noget ned, så husker man det bedre.

Mange maskiner har gerne en fuldautomatisk funktion, semiautomatisk og manuelle funktioner. Man skal ikke være bange for at forlade den fuldautomatiske funktion. For det kan være, at man så finder ud af, hvad der i virkeligheden giver fejlen. Og især på ældre maskiner er automatikken ikke så udviklet som man gerne vil tro den er. For en manuel indstilling kan gøre, at man selv får tænkt og justeret noget ind der igen giver et bedre produkt.

Og det med at huske betyder også at man skal huske om der er justeringer der altid bliver gjort ens fra grundindstillingen, for så kan det være en stor fordel at ændre denne grundindstillingen, så den altid er det rigtige sted fra start.

Når man indstiller en maskine, så kan det være en rigtig god hjælp at have nogle få vigtige indstillinger stående på en label eller lignende, så man hurtigt kan se hvor man skal være og gerne på steder hvor der måske skal justeres efterfølgende.

Der kan også være ting man altid justerer fra en bestemt forud indstilling til værdi der gør at maskinen kører optimalt. Dette kan opstå som slid på den maskine man har, så kan der være bedre enten af udskiftet den del eller helt ændre grundindstillingen så den afspejler det man oplever.

Lyt til hvad andre af de kollegaer siger om hvad der kan være bedst at gøre og husk dem. Man skal ikke forvente at de kommer løbende 10 gange for at gøre det bedre.

Når man justerer en maskine ind, så vil man uundgåeligt lave fejl og på et tidspunkt vil man også komme til at ødelægge en maskindel. En arbejdsgiver vil nok være træt af det, men også på en måde glad over man har lært en vigtig lektie og prøvet at gøre noget der kan forbedre effektiviteten og rette fejl der giver et bedre produkt.

Udgivet i økonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *