Hvis tidligere klassekammerater så mig i dag, så ville de helt sikkert ikke tro at det var mig der nu var studerende på EA Dania i Hobro. Jeg er så meget mere aktiv i timerne.
- Jeg bruger min erfaring
- Jeg prøver at svare
- Jeg hjælper så meget som muligt
- Kan ikke holde min mund
Jens Stadsgaard
Mit tidligere arbejdsliv
Ja det der sku helt mærkeligt at se på. Gad vide hvornår den forandring er kommet. Jeg tror den begyndte for 10 – 12 år siden, et par år før jeg blev valgt til sikkerhedsrepræsentant. Dengang gik det langsomt, men kom på det lovpligtige kursus. Der skete der et eller andet. Så at jeg måske ikke havde grund til at holde mig så meget i baggrunden. Senere kom jeg på et fagforeningskursus. Deres grundkursus, men stadigvæk som sikkerhedsrepræsentant. Jeg tror det må have været dengang jeg fik det endelige skub.
Men er nu sket en del mere siden dengang. Skiftede job, hvor jeg lærte en masse små ting, og hurtigt derefter endnu et skift af arbejde. Jeg tror at jeg fandt den rigtige hylde på det rigtige tidspunkt. Fik noget mere ansvar og fik brugt mit hoved. Det var faktisk mange år siden jeg havde prøvet at glæde mig til at komme på arbejde – eller sagt på en anden måde jeg var ikke træt af at skulle afsted. Efter ca. 5½ år var det så slut. Blev fyret da lageret jeg var på blev halveret. Pisse træls. Havde de sidste år også brugt meget tid på frivilligt arbejde, men kunne mærke at det lakkede mod enden.
Den første lange tid jeg gik hjemme som arbejdssøgende gik egentligt med at så bearbejdet min situation i hovedet og få den stress der var opbygget væk. Også den stress der var opstået som følge af fyringen. Dog var jeg så meget klar at jeg tog de 6 ugers selvvalgt uddannelse i økonomistyring. Det hjalp også, og var nok årsagen til at der var noget at arbejde videre med siden hen. Men der gik næsten 1 år før der skete noget igen.
Hvad gjorde jeg
Jeg slog lidt i bordet hos min sagsbehandler og sagde at nu skulle der ske noget. Hun sendte mig på Work4you i Viborg, hvor jeg fulgte en kursus række på en måned. Fik en del ting på plads der aldrig havde været det før. Men jeg var stadigvæk ikke klar. Vi besluttede. os på holdet, at vi ville mødes hver onsdag eftermiddag et par timer for at netværke/snakke sammen. Dette blev så i løbet af foråret sat i system, så vi slog os sammen med et andet hold der også havde valgt at gøre det samme. Det blev til nogle mere formelle møder, med nogle jobvejledere på.
Tror der gik en månedstid, da en af vejlederne spurgte om jeg havde tænkt på noget uddannelse. Og nej det havde jeg ikke, men det må have sat noget i bevægelse i mit hoved. Ugen efter sagde jeg at jeg ikke havde noget nyt, men jeg var allerede begyndt at undersøge en masse muligheder og havde hørt på en uddannelse. Jeg afventede noget materiale. Inden jeg kom til fredag i den uge, havde jeg søgt ind på en uddannelse. Jeg ville være Logistikøkonom. Stolt sagde jeg det til næste møde og de syntes alle at det var sk… godt gået. Ja der skal lidt til, men det kom på det rigtige tidspunkt.
Fra jeg havde bestemt mig og søgt ind til jeg fik den endelige bekræftelse på at jeg var optaget føltes som en evighed – selvom det kun var 2½ måned. Havde jo også fået at vide at jeg med meget stor sandsynlighed blev optaget. Og det var hårdt at skrive de ansøgninger man skulle. Da svaret kom og jeg var optaget var jeg så glad. Om 2 år er jeg Logistikøkonom.
Nu er jeg klar
Alle de ting der er sket de sidste 12 år har gjort mig klar, og jo nærmere jeg er nået til nutiden, har gjort mig stærkere og mere klar på hvad jeg vil. Og gjort at jeg nu er så aktiv på studiet som jeg aldrig har været før. Det har nu også været hårdt at komme i gang, og kan efterhånden se frugten af de mange flere timer jeg har brugt på studiet end mine med studerende. Nej hvor jeg glæder mig til at jeg er færdig og kan komme ud og hjælpe til hos en super virksomhed med de logiske udfordringer den måtte have.