Jeg er introvert. Jeg har nok altid vidst det, og dog. Er dog blevet bevidst om det efter jeg kom til at lytte til nogle podcasts om emnet. Der var bare så meget sammenfald med det der blev oplevet og så det jeg selv har oplevet. Det startede faktisk med, at jeg skulle have noget tid til at gå og så startede jeg med at lytte til lydbøger. Først nogle romaner, men det over nogle måneder skiftet til faglitteratur især om ledelse, bl.a. fordi jeg synes det er interessant og jeg kunne lære noget især om mig selv. Og jeg tror der kom noget i af de bøger der vakte mine anelser, for der gik ikke lang tid, før jeg åbenbart fik søgt på det og fandt en podcast om emnet.
Det står nu meget klart for mig, hvorfor jeg har reageret og været som jeg har været gennem min skoletid. Det tog nok for alvor fart da jeg skiftede skole, da jeg skulle starte i 8. klasse for rigtig mange år siden. Jeg begyndte at føle mig anderledes, ikke vildt, men alligevel. Begyndte at føle mig lidt udenfor, men stadigvæk indenfor. Jeg fulgte det hvor jeg var tryg. Det fulgte mig senere da jeg valgte at gå på handelsskolen, men tror stadigvæk det var mit bedste valg dengang. Jeg begyndte nok at blive mere introvert og derved også have nogle behov for at være mig selv og ikke bruge så meget tid sammen med andre.
Og noget af det sjove er at jeg altid har dyrket holdsport og elsker det, og det passer ikke helt ind i det man klassisk forbinder med at være introvert. Der er stor forskel på at være introvert og ikke kunne være i et fællesskab. Man har blot nogle andre behov.
Jeg fik faktisk også min drømmeuddannelse, og alligevel var det ikke en succes. Især ikke for mig. Jeg passede bare ikke ind. Jeg blev uddannet bankassistent et forholdsvis lille sted. Dengang var det ikke noget der var fremme nogen steder og jeg tror heller ikke at de havde nogen ide om det og havde heller ikke de ressourcer der skulle til og jeg havde hverken modet eller evnerne til at sige fra. Jeg tror faktisk at jeg kunne være blevet en rigtig god bankmand, blot ikke i forhold til direkte kundekontakt.
Hvad jeg ikke er særlig god til, er at vedligeholde venskaber. Det er ikke af ond vilje. Ofte har jeg mest brug for at være alene, da jeg ikke har lært eller kan skabe energi sammen med andre. Og så bliver alt andet skubbet foran mig, for at få den energi. Altså jeg gør det nemme. Hvilket vi alle nok gør.
Jeg har ikke målt min intelligens og har altid sagt at den nok er middel. Tror måske den på nogle punkter er langt over. Især når det gælder logisk sans. Synes selv jeg er rigtig god til at se den logiske løsning forholdsvis hurtigt og kan se flere ting langt frem i tiden. Det skal også siges at den ikke har den træning den burde have, så den vil med træning blive endnu bedre. Og det er en ting der gør, at jeg godt kan virke arrogant.
Senere i livet har det også givet udfordringer med de jobs jeg har haft. Har ofte følt mig overkvalificeret og savnede udfordringer. Men her træder min introvers også i kraft. Det er jeg ikke særlig god til selv at opsøge. Jeg har gjort det nogle gange og det har givet mig nogle af de bedste tider i mit arbejdsliv. Men det kræver ofte meget overvindelse fra min side. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg er bange for, og kræver at jeg få lyttet til en del flere afsnit i den podcast serie jeg lytter til, for at blive bedre klar over det.
Og husk jeg elsker jer alle, men er ikke særlig god til at vise det…………………….